De Psyko-Fysiske Konsulenter besøger hvert år mange arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Vi byder ind med kurser, efteruddannelse og specialuddannelser i konflikthåndtering. Målet er, at personalet skal være gode til at forebygge og håndtere alle konflikttyper, dem de har med borgerne, men også de interne der opleves i personalegruppen.
Vores fokus ligger meget på forebyggelse, hvor også forskningen viser, at de største ressourcer skal bruges. Vores tilgang er, at der kun er et sted at starte – og det er med os selv! Starter vi der, ja så vil vi ofte opleve, at verden omkring os ligeledes ændres. En bevidst personalegruppe med god viden om konfliktnedtrappende adfærd, strategier, samarbejde og kommunikation vil ofte opleve langt færre konflikter i dagligdagen.
Men der er også et andet område der er vigtigt. Og det er omsorgsmiljøet. Og her er det vigtigt, at der arbejdes med de fysiske rammer. At det er et rart og dejligt sted at være og besøge. At man som borger føler sig velkommen!
Vi har gennem flere måneder haft et tæt samarbejde med Peder Lykke Centret på Amager, Københavns Kommunes største plejecenter. Som de skriver på hjemmesiden: “På Peder Lykke Centret er glæden ved livet i centrum i alt, hvad vi gør.”
Og hvor er det dejligt, at det ikke er noget der bare bliver skrevet på en hjemmeside. Det kan ses, mærkes, læses og fornemmes over alt hvor man færdes på centeret. Centeret har dagligt ca. 450 brugere og beboere, mange svært syge og med misbrug, så det er en ikke en nem målgruppe. Men på trods af et forholdvist lavt antal konflikter ønsker de, at blive endnu bedre til at forebygge og håndtere konflikter i dagligedagen, til glæde for både personale og borgere. At møde glade og tilfredse ansatte i et omsorgsfuldt miljø smitter af på alle.
Billederne øverst taler vist for sig selv! At blive budt velkommen på 9 forskellige sprog, dejligt veltilberedt økologisk mad i cafeen, kunst og sansehaver er bare noget af det der møder èn når man besøger centeret.
Tak for et fantastisk samarbejde, og ja lige om lidt skal vi medvirke til at afholde medarbejderdag for alle ansatte. Det glæder vi os meget til!