Kurser

– Vi skræddersyr kurser til dit behov –

Vi tilbyder bl.a. kurser inden for følgende områder:

Målgruppen er ansatte, der møder borgere med udfordrende og risikofyldt adfærd. Undervisningen kan tilpasses til alle faggrupper og arbejdspladser.

Der bliver i undervisningen lagt vægt på skabe sikkerhed, øge trygheden, forebyggelse af konflikter/magtanvendelse med så lidt fysisk indgriben som muligt og altid med fokus på etik, empati, omsorg og skånsomhed.

Siden 1988 har De Psyko-Fysiske Konsulenter udviklet og undervist personale på arbejdspladser i både ind- og udland i den psyko-fysiske metode, et undervisningsprogram der via teori, træning og øvelser formidler viden og handlemuligheder i mødet med den aggressive borger.

Den psyko-fysiske metode er en helhedsorienteret undervisnings- og træningsmetode udviklet af specialister til specialister. Den bygger på praktisk erfaring hentet fra konsulenternes egne oplevelser og erfaringer, indhentet gennem mødet med flere tusinde kursister, samt evidensbaseret viden og forskning, litteratur m.m. fra Danmark og fra udlandet. Vores styrke ligger bl.a. i at omsætte teori til praksis.

Gennem teoretiske oplæg, dialog, gruppearbejde, træning og øvelser får den enkelte deltager egnede værktøjer til at håndtere de konflikter og situationer, som mødes i hverdagen.

Metoden er udviklet over de sidste 30 år af De Psyko-Fysiske Konsulenter i samarbejde med bl.a. psykologer og andre professionelle, og er tilpasset danske forhold, og de udfordringer der måtte være i forhold til ressourcer, lovgivning, fysiske rammer m.m.

Vi planlægger undervisningen og dens indhold ud fra jeres specifikke ønsker og forventninger, samt den tid der er til rådighed.