Psykiatrien i alle regioner samt Danske regioner har i fællesskab afholdt en statuskonference om nedbringelse af tvang, og en fagkonference om Trauma Informed Care. Konferencen blev afholdt den 26. + 27. februar 2018 på hotel Nyborg Strand.
Formålet med konferencen var at udbrede kendskabet til internationale og nationale metoder, der virker i forhold til forebyggelse af tvang. Konferencen er med til at underbygge det vigtige arbejde for at nå regeringens plan om at reducere tvang med 50 % inden 2020.
På konferencens første dag blev der blandt andet afholdt flere workshops, og her afholdt Bjarne Vejgaard, De Psyko-Fysiske Konsulenter, Pia Kielberg, Psykologfaglig specialkonsulent v/Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling Region Midt og Anne Jensen, Psykolog og udviklingskonsulent Psykiatrisk hospital Region Nord, et oplæg vedr. APG – Arousal Profile & Guidelines, en metode vi i fællesskab har udviklet og arbejdet med siden 2008. Der blev holdt et ca. 10 minutters oplæg efterfulgt af oplæg fra hhv. personale fra Region Syddanmark og fra Sikringen i Slagelse der fortale om deres praktiske erfaringer med APGèn. Herefter var der mulighed for at stille spørgmål.
Kort fortalt er APGén en systematisk metode til at dele personalets viden og erfaring om den enkelte borger, ligesom den også inddrager relationens betydning, risikovurdering, anamneser, samt pædagogiske og terapeutiske muligheder, fysiske rammer, lovgivning m.m. Hvis muligt inddrages borgeren også i udarbejdelsen. Al data bliver koblet på konkrete handlestrategier, der gør personalet i stand til både at forebygge, håndtere og løse konflikterne hvis de opstår.
Siden 2008 har vi lavet mere end 200 APGér. Erfaringsmæssigt ved vi, at metoden har nedbragt vold, trusler, tvang/magtanvendelser på alle de arbejdspladser, hvor vi har udarbejdet APG’er, og hvor vi har undervist personalet i metoden.
APGén blev oprindeligt udviklet og lavet til patienterne på Sikringen, og blev inddraget som en del af et specialkursus på 15 dage, som alle ansatte på sikringen siden 2008 har gennemgået. Effekten sås meget hurtig b.la. ved en nedgang i antallet af vold og trusler med ca. 66 % målt over en 2-årig periode. Men siden da er også antallet af bæltefikseringer på Sikringen blev meget kraftigt reduceret så det i flere år har været tæt på 0. APGén har uden tvivl været med til at sikre denne nedgang, og derfor ved vi at den virker.
Vores påstand er at APGén er den mest effektive metode til forebyggelse af konflikter og til nedbringelse af tvang og magtanvendelser. Og så er den tilpasset danske forhold.
Vi har ultimo 2017 fået tildelt fondsmidler og er nu i gang med at undersøge effekten, og hvorfor den virker så godt som den gør. Vi har valgt DEFACTUM, Forskningsenheden Region Midt som samarbejdspartner og afventer med spænding resultatet.
PÅ konferencens 2. Dag var temaet ”Trauma Informed Care” hvor Dr. K.A. Huckshorn fortalte, hvordan man arbejder med denne metode i USA. Til vores store glæde viste det sig at vores APG, stort set indeholder alle de samme vigtige elementer. Deres arbejde er underbygget af forskingen og du kan læse mere på deres hjemmeside her.
Vi håber nu, at ikke bare psykiatrien, men også bosteder, institutioner, specialskoler, plejesektoren mfl. får øjnene op for, at vi har været med til at udvikle den mest fantastiske metode til forebyggelse og håndtering af konflikter. Metoden kan bruges inden for alle de fagområder, hvor man møder den udfordrende borger. Metoden er i dag en helt naturlig del af Den Psyko-Fysiske Metode, som er et helhedsorienteret teoretisk og praktisk undervisningsforløb.
Læs mere om APGén på vores hjemmeside, og kontakt os gerne hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere.