Noget af det den Psyko-Fysiske Metode underbygger, er at undervisningen skal medvirke til at give medarbejdere “det fælles sprog”, der kan øge sikkerheden og trivslen på arbejdspladsen og være med til at forebygge konflikter i dagligdagen.
Det fælles sprog kan være enighed om sikre strategier, enighed om kommunikationsform og måde, eller fælles indsigt og færdigheder i forhold til teknikker anvendt i magtanvendelsessituationer.
Undersøgelser og vores erfaring viser at mange konflikter opstår fordi personalet gør det de selv finder er det bedste i situationen, undlader at følge de interne aftaler eller fordi arbejdspladsen ikke har brugt de nødvendige resourcer på efteruddannelse eller vedligeholdelse. Andre årsager kan være at personalet bliver uddannet i for mange nye ting, som aldrig bliver forankret. Det kan være godt med nyt, men alt med måde.
Et andet eksempel oplevede vi på en nyligt afholdt konference i Dublin. Her overværede vi kolleger fra Norge der holdt oplæg om et nyt tiltag inden for træning af personalet i psykiatrien i Norge. I Norge findes i dag fem forskellige firmaer der udbyder kurser i konflikthåndtering målrettet denne personalegruppe. Blandt andet på baggrund af de negative erfaringer man har med ikke at anvende samme træning så har man nu nedsat et udvalg der skal arbejde for et fælles koncept – et fælles sprog. Det kunne mærkes at der var en bekymring for om det lykkedes i Norge, hvilket vi støtter op om, blandt andet fordi vi ved hvor svært det er at aflære noget man har trænet i mange år. Det kræver megen fokus, vilje og rigtig mange resourcer da det blandt andet kræver at mange hundrede medarbejdere skal igennem et længerevarende kursusforløb.
I Danmark er vi så priviligerede og heldige, at vi kun har 1 system i dag. Det er den Psyko-Fysiske Metode, som vi har været med til at udvikle over de sidste 30 år. Metoden er udviklet i samarbejde med vores kursister, vedligeholdelsesinstuktører, psykologerne Pia Kielberg, Region Midt og Anne Jensen, Region Nord, og den er tilpasset dansk lovgivning, dansk kultur, og danske forhold i øvrigt.
Vi kan se hvor megen positiv mening det giver når medarbejdere skifter arbejdsplads, afdeling, tager et vikariat i Grønland eller måske skifter til en arbejdsplads i en anden region, så er det det samme koncept, de samme teknikker og de samme strategier. Det giver øget tryghed og sikkerhed, ikke bare for den enkelte medarbejder, men også for kollegerne og for patienterne. Og så ligger der en stor besparelse for Regionerne.
Vi tænker, at vi er meget priviligerede i lille Danmark og vi er stolte og ydmyge over, at vi har været med til at udvikle metoden og at vi fortsat er med til at sikre en ensartet træning og uddannelse i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland.