I den sidste tid har vi fået en del henvendelser vedr. vores syn på længerevarende fastholdelser. Så derfor har vi lavet denne nyhedsopdatering med beskrivelse af vores anbefalinger.
Igennem de sidste 30 år har De Psyko-Fysiske Konsulenter, haft vores gang i psykiatrien, hvor vi blandt andet har undervist personalet i magtanvendelse, lovgivning, samarbejde, tvangsprocedurer og konflikthåndtering. Vi har siden 2015 oplevet en tendens til, at langvarige fastholdelser i nogle tilfælde afløser bæltefikseringer. Og det bekymrer os meget.
Hvad siger arbejdstilsynet:
Ud over de mange tilbagemeldinger vi har fået fra kursisterne har vi i den anledning også valgt at tage kontakt til Arbejdstilsynet for at finde ud af deres holdning til den nye tendens. Vi har spurgt om de skønner at det kan være sundhedsskadeligt for ansatte og patienter. I december 2015 modtog vi følgende mail fra Arbejdstilsynet:
”Jeg har vendt din henvendelse med relevante personer her i tilsynscentret. Da dit spørgsmål er meget bredt, er det svært for os at svare konkret på – mange faktorer er i spil og kan have indflydelse på, hvorvidt fastholdelsen er/kan være sundhedsskadelig. Jeg vil derfor bede dig om, at sende en mail med en konkret forespørgsel, hvor du giver eksempler på hvor, hvordan og hvor længe. Så kan vi sende dit spørgsmål videre til det kontor, som beskæftiger sig med psykisk arbejdsmiljø og ergonomi og måske blive mere konkrete i vores besvarelse”.
Vi sendte herefter endnu en mail hvor vi uddybede vores spørgsmål.
Arbejdstilsynets svar var en henvisning til gældende lovgivning. En lovgivning vi underviser efter i forvejen og som skal og bør indarbejdes i retningslinjerne for arbejdets udførelse, og særligt i forholdt til nedbringelse af tvang. Læs svaret fra arbejdstilsynet her.
Fastholdelser:
Det vi ved om fastholdelser er, at hvis man bliver fastholdt mod sin vilje, så opleves det for de fleste mennesker som et overgreb. Uanset hvordan man vælger at fastholde fysisk, så vil der ske en påvirkning af kroppens generelle arousaltilstand. Og hvis patienten så yderligere er overvægtig, påvirket af medicin eller stoffer eller i en psykotisk tilstand, ser man ofte at denne tilstand øges yderligere. Der er derfor øget risiko for belastningsskader ved længerevarende fastholdelser, forårsaget både af den fysiske kontakt og den psykologiske påvirkning, som blandt andet kan aktivere klaustrofobi hos patienten.
Hvor lang tid bør en fastholdelse vare!
Fysisk magtanvendelse er absolut sidste udvej, og vi anbefaler derfor at personalet er særligt uddannet i skånsom magtanvendelse, og at fastholdelser altid sker i kortest muligt tidsrum. Hvis ikke fastholdelsen giver en beroligende effekt efter 10-20 minutter bør man iværksætte andre strategier. Det kan være at give slip på patienten eller iværksætte en tvangsforanstaltning. Det kan være at give beroligende medicin eller at føre patienten til sengen, hvor det igen kan forsøges at berolige, eller i sidste ende tvangsfiksere, hvis overlægen skønner at det er mindste middel på grund af patientens tilstand. Der bør også altid være en alarmansvarlig til stede, hvis opgave er at holde overblikket, og som sammen med lægen sikrer at lovgivningen efterleves, og at det sikres at patient og personale ikke lider unødig overlast.
Debat:
Selv for trænet og veluddannet personale kan situationerne opleves grænseoverskridende og hårdt, både mentalt og fysisk, hvilket også underbygges af den sidste artikel i fagbladet sygeplejersken. En interessant og ærlig udmelding fra medarbejdere, som vi håber kan være med til at løfte debatten. Læs indlægget fra Sygeplejersken her.
